Træ
Jeg har altid syntes at formgivning i forskellige materialer, har været spændende. Dengang jeg var en dreng, ønskede jeg ligesom de fleste andre en DOLK, så jeg kunne snitte i pinde. Jeg har vel nok været 11 år, da jeg fik min første dolk. Det var en rigtig god dolk af mærket ”Fiskars” (lige som saksene) , som jeg i øvrigt har endnu.
Jeg blev dog hurtigt træt af kun at snitte i pinde og begyndte snart at snitte træfigurer – lidt lige som Emil fra Lønneberg – Det var dog ikke fordi jeg havde lavet ”skarnsstreger”, men nok snarere fordi jeg ville lave noget som jeg kunne vise mine forældre (begge mine forældre er blinde). Jeg havde jo et behov - lige som andre børn – for at kunne sige til mine forældre ”se hvad jeg har lavet” og når de nu ikke kunne se det, så måtte jeg jo lave noget de kunne mærke. Min første træmand var en gave til min mor, den har hun stadigt stående.

 Den kan du se her: Min første træmand

Siden hen er det blevet til et par stykker mere. De er nok mest blevet lavet i perioder hvor jeg har haft brug for, at sidde lidt alene og bare lade tankerne få frit spil. Det kan godt være meget afstressende kun, at koncentrerer sig om at lade kniven følge årene i træet og dermed fravriste træklodsen den figur man gerne vil have ud af det.

Her er et par af mine træmænd: [1] [2]

Hvis jeg ikke var blevet elektriker dengang jeg valgte uddannelse, så havde jeg helt sikkert valgt at blive tømmer… for jeg synes at træ er sådan et fantastisk materiale…

Ler
Jeg har naturligvis også forsøgt mig med formgivning i f.eks. ler, men det er nok mest det at dreje i ler, der har interesseret. Her er et par skåle, der har overlevet tidens tand.

 Skåle i ler: [1] [2]

Bronze
Hmm… Hvis dit liv var en film? Ja, så er man jo nød til at give sig selv en Oscar for ”bedste hovedrolle”. For hvis ikke man kan det, så har man sku’ spildt sit liv!
Det var nok sådan noget i den retning jeg tænkte, da jeg gik i gang med mit Oscar-projekt.
Jeg fik lyst til at prøve kræfter med en figur i bronze, resultatet kan du se længere nede på siden. Først lavede jeg en Oscar-figur i ler. Denne blev dog ikke brændt, som man normalt ville gøre, jeg var bange for at den ville sprænge i brændingen, for den var nemlig massiv. Dernæst tog jeg rundt til steder, hvor jeg vidste at man støbte i bronze. Det bragte mig blandt andet forbi Jens Galschiøt’s værksteder i Næsby. Vi fik en snak om mit projekt, men den støbeteknik de brugte egnede sig ikke til det jeg gerne ville have. Derfor endte jeg hos Odense Metalstøberi. Det var en stor oplevelse at komme ind i deres støbehal, faktisk var det som at træde ind et stykke gammelt kulturhistorie. Her bruger man den dag i dag en ældgammel støbeteknik, som næsten uændret rækker flere tusinde år tilbage. Der anvendes støbesand, som kan bruges igen og igen. Det var meget fascinerende at se. Man ville jo tro at sandet ville falde sammen, når den flydende bronze blev hældt i formen – ligesom et sandslot falder sammen når man hælder vand på. Men støbesand er i den henseende specielt det holder sin form. Når støbeprocessen er overstået og bronzen er størknet, så tager man figuren op og derefter kan man hælde støbesandet ud på gulvet, hvorefter det kan genanvendes.

Resultater kan ses her: Oscar

Figuren er massiv, 34 cm høj og vejer ca. 8,4 kg

Origami
Eller japansk papirfoldekunst, Det er faktisk også noget jeg finder meget interessant. Jeg synes det er fascinerende at et stykke fladt papir kan tilføjes en sådan form for rummelighed. Frøen, som du finder et billede af herunder, lærte jeg at lave da jeg var 12 år. Den kan jeg lave i søvne. Det var faktisk sådan at jeg, for et par år siden vandt et par flasker rødvin i den kunstforening vi havde på min arbejdsplads. Vi fik et stykke papir og skulle så lave et dyr - jeg valgte naturligvis min frø.

Origami figurer (et udpluk):  [1] [2] [3]